Publicité
DK
NORSKE LØVE
Dette er modellen af orlogsskibet Norske Løve, der
konstrueredes af fabrikmester F.M. Krabbe (1725-96) og
hvis bygning blev udført ved Flådens Skibsbyggeri på
Nyholm ved København under ledelse af skibbygmester
Andreas Holm. Den fik byggenr. 35. Kølen lagdes maj
1764, og stabelafløbningen fandt sted 30. april 1765. Den
var færdigbygget og ekviperet 10. oktober 1767. Norske
Løve blev bygget som nr. 2 i en serie på 3. De to andre i
serien var Printz Friederich og Dronning Caroline Mathilde
(senere omdøbt til Øresund 1772). Skibet er opkaldt efter
den norske løve i det dansk-norske rigsvåben. Skibets
længde var 167 (danske) fod over stævnene, største bredde
var 45 fod og dybgående henholdsvis for og agter 18 fod
9 tomme og 20 fod. Det havde en normeret besætning på
667 mand, og armeringen var på 70 kanoner af jern, som
var fordelt med 26 stk. 24 pd. på underste dæk, 26 stk. 18
pd. på mellemste og 18 stk. 8 pd. på øverste. De dansk-
norske orlogsskibe var frem til 1780 tjæret med en meget
mørkebrun lød. Efter denne tid blev de malet sorte med
lysegule batterilinier (det såkaldte "Nelson look"). Dækkene
var lyst træfarvet, rapperterne røde. Ornamenteringen,
der er udført af billedhuggeren C. Møllerup, leder tanken
hen på Norge. På agterspejlet ses yderst henholdsvis en
fisker og en bonde, der symboliserer Norges to vigtigste
næringsveje, landbruget og fiskeriet. Skibet benyttedes
som vagtskib i Øresund og øvrige danske farvande.
Således var det i 1789 udrustet som vagtskib for at
beskytte russiske skibe i danske farvande. I 1779 blev
skibet hovedrepareret, og i 1795 blev det efter at være
raseret til blokskib brugt til at huse hjemløse familier efter
Københavns brand samme år. I 1798 udgik det helt af
Flådens tal. Norske Løve var op til 1814 et ofte benyttet
skibsnavn og er blevet båret af adskillige skibe i den
dansk-norske fællesflåde. Kendt er således Norske Løve
1665-79, af hvilket der findes en samtidig elfensbensmodel.
Endvidere kan nævnes Norske Løve søsat 1735 og udgået
1764, og som ikke må forveksles med det orlogsskib som
modellen forestiller. Modellen af Norske Løve er udviklet på
basis af de bevarede originale konstruktionstegninger.
Fig. 1-2
Her vises et eksempel på, hvordan De nemmest rejser
kølen på en byggebedding. Til byggebedding bruges en
træplade, der ikke er indeholdt i sættet.
Kølen stilles lodret og i vinkel mellem 2 hjælpelister på
byggebeddingen.
Spanterne afpudses og tilpasses kølen, så de sidder stramt
på denne. De skal stå fuldstændig lodret og i vinkel. De
limes fast en ad gangen. Lad vinkelen stå mod spantet,
indtil limen er tør.
Nu tilpasses mellemstykkerne. De skal glide nemt på plads.
Derefter limes de fast.
Mellemlisterne afkortes på længde (se tegning) og limes i
hakket ved spant og bjælkebugt.
Tegningen viser, hvor mange spanter listerne skal spænde
over.
Hakkene i dækket tilpasses.
Delene sammenlimes som vist på tegningen.
Fig. 3-4
De øvrige dele såsom rælingslister, ror m.m. anbringes som
vist på tegningen.
Når skot mm. er på plads beklædes skroget.
Fig. 5-11
Tegningerne viser opbygningen af kahyt, skylight m.m. på
dæk, monteret med de forskellige fittingsdele.
Fig. 12-14
Viser detaljerne og bearbejdningen af de enkelte master.
Når masterne er samlet, males de og beslåes med de
respektive fittings.
Masterne anbringes i skroget som vist på hovedtegningen
med den korrekte hældningsgrad. De fastgøres med det
stående gods (stag, vanter etc. af rigningstråd). Denne del
af rigningen er nummereret og kendetegnet med et "R", så
De kan se, hvor hver enkelt del fastgøres på skroget.
Fig. 15-17
Montering af ræer. Disse anbringes på masterne som vist
på plan 1.
Hvis modellen skal have sejl, er det bedst, at montere
sejlene på ræerne nu. Hvordan de skal sys og fastgøres er
vist på et senere blad.
Ræerne fastgøres med det løbende gods (skøder, fald
etc. af rigningstråd). Denne del af rigningen er ligeledes
nummereret og kendetegnet med et "L", så De kan se, hvor
hver enkelt del fastgøres.
2
Publicité
