DANSK - Oversættelse af den originale instruktionsbog
Instruktionsbøgerne findes:
▷ på webstedet stiga.com
▷ ved at scanne QR-koden
ADVARSEL: LÆS INSTRUKTIONSBOGEN OMHYGGELIGT IGENNEM, FØR DU TAGER DENNE MASKINE I BRUG.
Opbevares til eventuel senere brug.
1. SIKKERHEDSFORSKRIFTER
1.1. TRÆNING
Bliv fortrolig med maskinens betjening og dermed
selve brugen af maskinen. Lær at standse motoren
hurtigt. Manglende overholdelse af sikkerheds- og
brugsanvisningerne kan medføre brand og/eller
alvorlig personskade.
• Lad aldrig børn eller personer, som ikke har læst
brugsanvisningen, bruge maskinen. Der kan lokalt være
fastsat en minimumsaldersgrænse for brug af maskinen.
• Brugeren må ikke anvende maskinen, hvis han/hun føler
sig træt eller utilpas, eller hvis vedkommende har indtaget
lægemidler, euforiserende stoffer, alkohol eller andre
stoffer, som kan påvirke hans eller hendes reflekser eller
opmærksomhed.
• Vær opmærksom på, at operatøren eller brugeren er
ansvarlig for ulykker, som påføres andre personer eller
deres ejendom. Det er brugerens ansvar at vurdere de
potentielle risici i terrænet, hvor maskinen skal anvendes,
samt at tage de nødvendige forholdsregler af hensyn til
egen og andres sikkerhed. Dette gælder især på skråninger
og i kuperet, glat eller ustabilt terræn.
• Hvis maskinen videresælges eller udlånes, skal man sørge
for, at den nye bruger gøres bekendt med anvisningerne i
denne instruktionsbog.
1.2. KLARGØRING
Personlige værnemidler (PV)
• Vær iført egnet beklædning, kraftige arbejdssko med
skridsikker sål og lange bukser. Arbejd aldrig med bare
fødder eller sandaler. Vær iført høreværn.
• Anvend arbejdshandsker i alle de situationer, der indebærer
risiko for hænderne.
• Bær ikke halstørklæder, skjorter, halskæder, armbånd,
løstsiddende tøj eller tøj med snører eller slips og under
ingen omstændigheder hængende eller brede tilbehør,
som kan sætte sig fast i maskinen eller i genstande eller
materialer, der forefindes på arbejdspladsen.
• Langt hår skal holdes forsvarligt samlet.
Arbejdsområde / maskine
• Kontrollér hele arbejdsområdet grundigt, og fjern alt det,
som kan slynges ud af maskinen eller kan beskadige
klippeanordningen/de roterende dele (sten, grene, ståltråd,
knogler osv.).
1.3. UNDER BRUG
• Maskinen må ikke anvendes i eksplosionsfarlige miljøer, i
nærheden af brandfarlige væsker, gas eller støv. Elektrisk
værktøj producerer gnister, som kan antænde støv eller
dampe.
• Udsæt ikke maskinen for regn eller fugt. Vand, der trænger
ind i maskinen, forøger risikoen for elektrisk stød.
• Arbejd udelukkende i dagslys eller med en god kunstig
belysning. Sigtforholdene skal være gode.
• Undgå at arbejde i vådt græs, når det regner og der er risiko
for tordenvejr, især hvis der er risiko for lyn.
• Personer, børn og dyr skal holdes væk fra arbejdsområdet.
Børn skal overvåges af en anden voksen.
• Vær særligt opmærksom på ujævnt terræn (buler,
forhøjninger), skråninger og skjulte farer og vær
opmærksom på eventuelle forhindringer, som kan
begrænse udsynet.
• Vær meget forsigtig i nærheden af grøfter, afgrunde eller
volde. Maskinen kan krænge over, hvis et hjul passerer en
kant eller hvis kanten giver efter.
• Klip græsset på tværs af skråningen og aldrig i retningen op/
ned af skråningen og udvis speciel opmærksomhed under
retningsændringer, således at du ikke mister fodfæstet og
at hjulene ikke støder på forhindringer (sten, grene, rødder
m.m.), som kan medføre udskridning eller tab af kontrol
over maskinen.
• Maskinen må ikke anvendes på hældninger over 20°,
uanset kørselsretning.
• Stands skæreanordningen, hvis plæneklipperen skal
skråtstilles under transport eller kørsel på arealer uden
græs, og når plæneklipperen transporteres fra eller til
græsarealet, som skal klippes.
• Plæneklipperen må ikke hældes til start. Start maskinen
på et plant underlag uden forhindringer eller højt græs.
• Udvis stor forsigtighed, når du trækker plæneklipperen
ind mod dig selv. Både før og under bagudkørsel bør du
se bagud for at sikre, at du ikke støder på forhindringer.
• Du bør altid gå med maskinen, ikke løbe.
• Undgå at lade dig trække af plæneklipperen.
• Hold altid hænder og fødder væk fra skæreanordningen,
både under opstart og under drift af maskinen.
• Hold dig altid på afstand fra udkasteråbningen.
• Anvend aldrig maskinen med beskadigede, manglende
eller forkert placerede beskyttelsesanordninger
(opsamlingspose, beskyttelsen for sideudkast, beskyttelsen
for bagudkast).
• Det er ikke tilladt at frakoble, fjerne eller manipulere
sikkerhedsanordningerne/mikroafbryderne.
• Frakobl skæreanordningen, stands motoren og træk
sikkerhedsnøglen ud (til modeller med batteri) eller afbryd
strømkablet (til modeller med elkabel), og sørg for at alle
bevægelige dele er standset helt:
- I forbindelse med transport af maskinen;
- Når plæneklipperen bliver efterladt uden opsyn;
- Inden afhjælpning af en blokering eller rensning af
udkasteråbningen;
- Inden kontrol, rengøring eller reparation af maskinen;
- Efter påkørsel af et fremmedlegeme. Undersøg om
maskinen er beskadiget og foretag de nødvendige
reparationer, før den tages i brug igen;
DA - 1
Download full manual
stiga.com