F2
Hvis displayet skifter mellem temperaturangivelse og fejlkoden F 2 er der
problemer med temperaturføleren på fordamperen. Det har ingen
indflydelse på skabets drift, men føleren bør skiftes snarest muligt. Tilkald
servicehjælp.
F3
Hvis displayet skifter mellem temperaturangivelse og F 3 er der problemer
med temperaturføleren på kondensatoren. Det har ingen indflydelse på
skabets drift, men føleren skal skiftes snarest muligt. Tilkald servicehjælp.
•
Hvis den røde lampe til venstre for displayet lyser, er det tegn på, at
kondensatortemperaturen er for høj. Sluk for køle- eller fryseskabet og se
efter, om kondensatoren er tildækket. Er dette ikke tilfældet, kan den høje
temperatur skyldes, at kondensatoren bør rengøres. Dette gøres med en
børste eller en støvsuger. Start skabet igen. Efter en times tid vil skabet
køre som normalt. Hvis lampen begynder at lyse igen - tilkald da
servicehjælp.
OBS! Hvis flere skabe er koblet på samme kompressor, træder denne
funktion ud af kraft.
Temperaturalarm
Er temperaturen nogle grader højere eller lavere end den temperatur, skabet er
indstillet på, blinker temperaturen, som vises på displayet, som alarm.
Placering af mange varme varer i skabet, eller hyppige og lange døråbninger, kan få
temperaturen til at stige. Dette udløser en alarm i form af, at displayet begynder at
blinke. Dette er ganske naturligt, og betyder derfor ikke, at der er problemer med
skabet. Temperaturen vil efter kort tid være normal igen.
En eventuel manuel gennemført afrimning (se afsnittet "Afrimning") vil ligeledes
udløse en alarm, idet temperaturen på displayet vil stige en kort tid, for derefter at
falde igen - uden dog at være af betydning for varerne i skabet.
Afrimning
Den normale afrimning foregår automatisk 2 gange i døgnet. Hvis skabet er under
ekstrem hård belastning (hyppige åbninger af dør og hyppig udskiftning af varer), kan
det blive nødvendigt at gennemføre en manuel afrimning. Den manuelle afrimning
gennemføres ved at slukke og starte skabet. Skabet vil da starte med at afrime. Den
næste afrimning sker automatisk 12 timer senere.
ADVARSEL !!
Brug ikke mekaniske anordninger eller
andre midler til at accelerere
afrimningsprocessen.
76-504-0862
8/DK