Skorstenen
Skorstenen er brændeovnens motor og altafgørende for brændeovnens funktion. Skorstenstræk-
ket giver et undertryk i brændeovnen. Dette undertryk fjerner røgen fra brændeovnen, suger luft
gennem spjæld til det såkaldte rudeskyl, der holder ruden fri for sod, og suger luft ind gennem
primært og sekundært spjæld til forbrændingen.
Skorstenstrækket dannes ved temperaturforskellen inde i skorstenen og uden for skorstenen.
Jo højere temperaturen er inde i skorstenen, jo bedre bliver skorstenstrækket. Det er derfor
altafgørende, at skorstenen bliver varmet godt igennem, før man lukker ned for spjældene og
begrænser forbrændingen i ovnen (en muret skorsten er længere tid om at blive gennemvarm
end en stålskorsten).
Selv en god skorsten kan fungere dårligt, hvis den bruges forkert. Tilsvarende kan en dårlig
skorsten fungere godt, hvis den bruges rigtigt.
Da ABC ovne har en høj virkningsgrad, er det vigtigt med det rigtige skorstenstræk,
nom. 10-15 Pa.
FyrInGsvejlednInG - træ
Første gang du fyrer i ovnen, skal du fyre forsigtigt, da alle materialer skal vænnes til varmen.
Den lak, ovnen er lakeret med, vil hærde op første gang, der fyres, og kan derved godt
afgive nogle lugtgener. Sørg derfor for god udluftning. Betjeningsgrebene er placeret under
askeskuffen.
(Snittegning E på side 4)
E1. Optænding
Begge reguleringsstænger (1 og 2) under ovnen skubbes helt til højre, og skydespjældet i
lågen (3) åbnes helt. By-pass spjæld (4) på ABC 7H og ABC 17 trækkes helt ud. Læg 2 stk.
ABC biooptændingsblokke nederst. Læg kløvede optændingspinde svarende til ca. 2 stk. træ
(ikke over 2 kg) ovenpå. Antænd derpå. Hold lågen på klem, til der ikke mere dannes kondens
på glasset (efter ca. 5 - 10 min.). Lågen lukkes. Når der er ild i alle optændings-pindene, stilles
reguleringsstangen (1) i midterposition.
Lad optændingspindene brænde helt ud, til der ikke er flere synlige flammer.
Vigtigt! Askeskuffen må ikke åbnes i optændingsfasen og skal altid være lukket, når
ovnen anvendes, ellers kan man ødelægge automatikken.
E2. Påfyring
Når der ikke er flere synlige gule flammer, og et tilpas glødelag er opnået, kan der indfyres
påny. Et tilpas glødelag er, når hele bunden er dækket, og gløderne lyser i en ring omkring
rysteristen. Læg 2 - 3 stykker nyt brænde på op til 1 kg pr. stk. Når der er synlige flammer
igen, stilles reguleringsstangen (2) og skydespjældet (3) også til midterposition. By-pass
spjæld (4) på ABC 7H og 17 skubbes helt ind.
Herefter behøves der ikke reguleres yderligere på ovnen. Det klarer automatikken. Tempera-
turen kan dog reguleres op eller ned med venstre reguleringsstang (1). Stilles den længere til
venstre, formindskes forbrændingen, og brændetiden forlænges. Stilles den mod højre, stiger
temperaturen, og brændetiden forkortes. Med begge spjæld i midter-position, opnås den
højeste virkningsgrad (1 og 2). Vent med hver ny indfyring, til glødelaget igen er tilpas lavt.
6