Før rengøring skal produktet altid afbrydes på stikkontakten
Der må ikke spules med vandstråle eller højtryksrenser direkte på produktet og
det er ikke tilladt at bruge damp til rengøring af produktet, da der kan opstå
kortslutninger, skader og lign. på de elektriske dele.
Produktet tåler ikke påvirkning af stærke rengøringsmidler, klor eller
klorforbindelser, eller alkaliske væsker, da de kan forårsage tæringer på de rustfri
flader og på det indvendige kølesystem.
Kompressorrummet og især kondensatoren skal holdes fri for støv og snavs,
hvilket gøres bedst med en støvsuger og en stiv børste.
Få evt. rengøring af kondensatoren noteret i rengøringsplanen.
Modeller i rustfri udførsel: Produktets udvendige flader kan vedligeholdes med
plejespray for rustfri stål.
Med passende mellemrum skal produktet rengøres indvendigt og udvendigt med
en svag sæbeopløsning og efterses grundigt, inden det sættes i drift igen.
Tætningsliste
Dette punkt gennemgår vigtigheden af en velfungerende tætningsliste.
Tætningslisten er en vigtig del af produktet, og en tætningsliste med nedsat funktionsevne
mindsker produktets tæthed. Nedsat tæthed kan føre til øget fugtighed, tilisning indvendigt,
tiliset fordamper (og dermed nedsat kølekapacitet), og i værste tilfælde nedsat levetid på
produktets kølesystem.
Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på tætningslistens stand. Jævnlig
inspektion en gang om måneden anbefales.
Tætningslisten bør rengøres jævnligt med en svag sæbeopløsning.
Hvis en tætningsliste skal udskiftes kontaktes forhandleren.
Langtidsopbevaring
Hvis produktet tages ud af drift og skal forberedes til langtidsopbevaring, foretag da en
grundig rengøring af produktets opbevaringsrum, på døren og på tætningslisten med
lunkent sæbevand. Evt. tilbagesiddende madrester vil kunne danne mug og skimmel.
Service
Det hermetisk lukkede kølesystem der er monteret på produkter med indbygget
kompressor kræver intet tilsyn - kun udvendig rengøring. Det er dog klart
anbefalelsesværdigt at lade produktets kølesystem efterse minimum én gang årlig. Dette
for at sikre sig optimal drift og for at forlænge produktets levetid.
Svigter kølevirkningen, må det først undersøges, om årsagen er utidig afbrydelse ved
stikkontakten eller en afbrydelse i sikringsgruppen.
Kan grunden til kølevirkningens ophør ikke findes, kontaktes forhandleren. Ved
henvendelse bedes produktets type- og serienummer (S/N) oplyst. Disse numre findes på
typenummer skiltet. Se Fig.6 for placering af typenummer skiltet.
765042402
Rev. 000
24