Kære kunde
Tillykke med din Espresso Automatic Serie EA89.
Din nye maskine byder på 14 forskellige varme drikke: Espresso, dobbelt espresso, kaffe, dobbelt kaffe, ristretto,
doppio, americano, cappuccino, dobbelt cappuccino, latte, dobbelt latte, mælkeskum, grøn te, sort te, urtete/frugtte.
Ud over det meget brede udvalg kan maskinens drikke tilpasses din personlige smag. F.eks. kan du bruge en funktion,
som gør kaffen stærkere, hvis du foretrækker det. Kopstørrelse, stærk eller mindre stærk kaffe og temperatur kan
reguleres efter ønske.
De mest hyppigt brugte tilberedninger er hurtigt og let tilgængelige på hovedpanelet. Displayet viser, hvor langt
kaffetilberedningen er nået, eller giver dig nem adgang til de forskellige menuer.
De fleste drikke kan laves i to kopper samtidig, så du sparer tid og ikke skal afbryde hyggeligt samvær for længe.
Maskinen er baseret på KRUPS teknologi Quattro force, der omfatter Compact Thermoblock System med integreret
perkolationskammer og en 15 bars pumpe, og da den udelukkende bruger hele kaffebønner, som bliver friskmalet lige
inden brygningen, får du fra første kop en ristretto, espresso eller almindelig kaffe med rige aromaer og øverst det
lækre, fyldige, gyldenbrune skum.
Traditionelt serveres espresso i små tragtformede porcelænskopper, så dens fyldige smag kommer til sin ret. For at få
en espresso med optimal temperatur og fast skum, anbefales det at forvarme kopperne.
Det kræver nok nogle forsøg at finde den type kaffebønner, du bedst kan lide. Hvis du prøver forskellige blandinger og/
eller ristninger, vil du nå frem til det ideelle resultat.
Espressokaffe har mere aroma end almindelig filterkaffe. Selv om smagen er markant kraftigere, mere fyldig og bevares
længere i munden, indeholder espresso mindre koffein end filterkaffe (ca. 60-80 mg pr. kop mod 80-100 mg pr. kop),
fordi vandet/dampen løber hurtigere igennem den malede kaffe (kortere perkolationstid).
Vandkvaliteten har også afgørende betydning for kvaliteten af den færdige kop. Vandet skal helst komme lige fra hanen
(så det ikke har haft tid til at få en flad smag i kontakt med luften), det må ikke lugte af klor, og det skal være koldt.
De ergonomiske og bekvemme berøringstaster gør det nemt at betjene maskinen. Displayet vil vejlede dig gennem alle
trin, lige fra tilberedning af drikke til vedligeholdelse af maskinen.
Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med din Krups maskine.
Med venlig hilsen Krups
65