da - Råd om sikkerhed og advarsler
Læs venligst brugsanvisningen, inden kommunikationsmodulet ta-
ges i brug. Herved beskyttes personer, og skader på kommunika-
tionsmodulet undgås.
Gem venligst brugsanvisningen.
Brugsanvisningen til rengøringsmaskinen skal ubetinget læses –
især afsnittet Råd om sikkerhed og advarsler.
Kommunikationsmodulet er udelukkende beregnet til de i brugsan-
visningen anførte formål. Enhver anden anvendelse, ombygninger og
ændringer må absolut frarådes og kan muligvis være farlig.
Miele kan ikke gøres ansvarlig for skader forårsaget af uhensigts-
mæssig brug eller forkert betjening.
Kommunikationsmodulet må kun installeres, vedligeholdes og ta-
ges i brug af Miele Teknisk Service eller en anden uddannet fagmand.
Reparationer må udelukkende foretages af Miele Teknisk Service eller
en anden uddannet fagmand. Reparationer foretaget af ukyndige kan
medføre betydelig risiko for brugeren.
Kontroller kommunikationsmodulet for synlige skader før indbyg-
ning. Et beskadiget modul kan bringe sikkerheden i fare og må under
ingen omstændigheder indbygges.
Sammenlign inden indbygning tilslutningsdataene (spænding og
frekvens) på typeskiltet på modulet med typeskiltet på rengøringsma-
skinen. Disse data skal stemme overens, så modulet ikke tager
skade. Spørg en elinstallatør i tvivlstilfælde.
Åbn under ingen omstændigheder kommunikationsmodulets kabi-
net.
Berøring af spændingsførende komponenter samt ændringer på den
elektriske og mekaniske opbygning kan være farlige og muligvis med-
føre funktionsforstyrrelser på modulet.
Miele kan ikke gøres ansvarlig for skader, der måtte opstå som føl-
ge af tilsidesættelse af ovennævnte råd om sikkerhed og advarsler.
19