1. FASE. Nakken.
Sæt klippekam #1 eller #2 på. Hold hårtrimmeren fast med klippeskæret opad og begynd at klippe i
nakken, midt for. Tryk hårtrimmeren let ind mod hovedet med klippekammens tænder i opadvendt
position. Før roligt hårtrimmeren opad og bevæg den igennem håret i opadgående og udadgående retning,
således at der kun bliver taget lidt af ved hver bevægelse. Bevæg under klipningen hårtrimmerens skær
langsomt imod dig selv. Klip på denne måde bagpartiet fra nakken og frem til op over ørene.
2. FASE. Baghovedet.
Skift den monterbare kam ud med kam # 3 eller 4 og klip baghovedet.
3. FASE. Siderne.
Brug en af de kortere kamsindstillinger (# 1 eller 2) til at klippe bakkenbarterne med, det vil sige håret
lige foran ørerne. Brug derefter en længere klippekam (# 3 eller 4) og klip videre til op over issen.
4. FASE. Issen.
Brug den monterbare kam # 3 eller 4, klip issen bagfra og fremover - imod hårets vokseretning. I visse
tilfælde betyder det, at du arbejder forfra og i bagudgående retning. De korte, monterbare kamme # 2 eller
3 anvendes til klipning af karsehår. Hvis du foretrækker en model med længere hår på issen, løftes håret
med en frisørkam. Lad hårtrimmeren glide hen over kammen, eller hold håret mellem fingrene og klip det
af i den ønskede længde. Arbejd altid fra baghovedet og fremad. Klip håret et lille stykke kortere ved hver
gang at formindske afstanden mellem kam (eller fingre) og hoved. Brug hele tiden kammen for at
kontrollere, om du har fået alle hårlokker med og for at rede det klippede hår til side.
5. FASE. The Finishing Touch.
Tag for at opnå et perfekt og professionelt slutresultat klippekammen af igen og vend til sidst hårtrimmeren
om (med undersiden opad) og trim det nederste af nakken, siderne og området omkring ørerne. Knappen
til justering af klippelængden indstilles på den korteste længde. Hold hårtrimmeren vinkelret ind til
hovedet, så spidsen af skærene berører huden ganske let, og arbejd nedad. På den måde opnås et lige så
glat resultat som med et barberblad.
Klipning af langt hår.
Hvis håret skal klippes rundt i en bue, fordeles og redes håret som normalt. Fordel derefter håret på
baghovedet i tre dele omkring hovedet. Sæt de to øverste lag fast med hårklemmer, så de ikke er i vejen,
når du klipper det underste lag. Klip derefter håret med en saks eller brug hårtrimmeren og en frisørkam.
RENGØRING OG VEDLIGEHOLDELSE
Træk altid først stikket ud af stikkontakten!
Fjern - efter hver gang apparatet har været i brug - hårresterne med rensebørsten og smør skærene med en
dråbe olie. Brug udelukkende syrefri olie som vedlagt; evt. kan symaskine-olie også anvendes. Skærene
kan af og til løsnes for at fjerne alle hårrester. Ved montage bør man være opmærksom på, at disse anbringes
korrekt – glem ikke mellemringene! Indstilling af skærene sker på følgende måde:
- Skru skærene på hårtrimmeren, men drej ikke skruerne helt fast.
- Drej justeringsgrebet på siden nedad.
- Forskyd det store overskær, så det flugter med underskæret, og sørg for, at der er et mellemrum på
ca. 1 mm mellem skærene.
- Drej nu skruerne godt fast og sørg for, at skærene ikke forskyder sig i forhold til hinanden.
Hårtrimmerens yderside rengøres med en blød, fugtig klud.
PRINCESS TIPS
- Af sikkerhedsgrunde må apparatet kun anvendes på en afstand af mindst 1 meter fra et
badekar eller brusebad og aldrig oven over en fyldt håndvask. Hold aldrig apparatet
under rindende vand!
- Apparatet bør udelukkende anvendes under tilsyn, når der er børn eller personer tilstede,
der kræver ekstra omsorg.
- Behandl skærene med stor forsigtighed: stød dem ikke imod hårde genstande og tab dem
ikke på gulvet. Anvend ikke apparatet, hvis skærene er beskadigede!
- Apparatet må ikke anvendes, hvis det er beskadiget, eller hvis ledningen er beskadiget; i
sådanne tilfælde bør det bringes til reparation hos vores tekniske afdeling.
- Hold opsyn med børn, så man er sikker på, at de ikke bruger apparatet som legetøj.
19