5. Sikkerhedsinformation
•
Batteripakkens kontakter må ikke kortsluttes, da det kan resultere i overophedning eller brand med
mulig alvorlig (person)skade til følge.
•
Opladeren må ikke demonteres, og der må ikke udføres tekniske ændringer på den, da det kan
resultere i overophedning eller brand med mulig alvorlig (person)skade til følge.
•
Hvis opladerens netledning er beskadiget, må opladeren ikke bruges. Den skal efterses og repareres af
en autoriseret forhandler.
•
Pedalerne på cyklen må ikke drejes rundt, og cyklen må ikke flyttes, mens batteripakken oplades.
Ledningerne kan blive viklet ind i pedalerne, hvilket kan beskadige opladeren, netledningen og/eller
stikket på netledningen.
•
Netledningen skal håndteres forsigtigt. Opladeren må ikke kobles til en stikkontakt indendørs, mens
cyklen står udenfor, fordi netledningen eventuelt kan komme i klemme i døren eller vinduet.
•
Man må ikke køre over netledningen eller stikket på netledningen med cyklen eller et andet
transportmiddel, da det kan beskadige netledningen eller stikket.
•
Undgå at tabe batteripakken og undgå slag og stød, da det kan resultere i overophedning, brand eller
eksplosion med mulig alvorlig (person)skade til følge.
•
Batteripakken må ikke kastes I åben ild eller udsættes for en varmekilde. Det kan resultere i brand
eller eksplosion med mulig alvorlig (person)skade til følge.
•
E-bike systemet må ikke demonteres eller ændres. Brug kun originale reservedele og tilbehør. Hvis der
bruges uoriginale dele eller tilbehør, kan det resultere i beskadigelse af produktet eller defekter, og
det øger risikoen for personskade.
•
Ved stilstand skal man bruge for- og bagbremser og støtte med begge ben på jorden. Hvis man ved
stilstand sætter en fod på en pedal, kan man utilsigtet aktivere trædeassistancen og miste kontrollen
over cyklen, hvilket kan resultere i alvorlig (person)skade.
•
Kør ikke med cyklen, hvis du mærker noget unormalt på batteripakken eller E-bike systemet. Hvis det
ignoreres, kan du miste kontrollen over cyklen, hvilket kan resultere i alvorlig personskade.
•
Kontroller den resterende batterikapacitet før du begynder at cykle i mørke. Cirka 2 timer efter, at
trædeassistancen ophører på grund af for lav ladespænding, slukkes lygterne. Der er større risiko for
en ulykke, hvis man cykler i mørke uden lys.
•
Sæt ikke i gang fra stilstand med en fod på en pedal og den anden på jorden for at få fart på og derefter
stige på cyklen. Herved kan du miste kontrollen over cyklen, hvilket kan resultere i alvorlig (person)
skade. Sæt kun i gang fra stilstand, når du sidder på cyklen.
•
Tryk ikke på kontakten til trædeassistancen, hvis baghjulet ikke rører ved jorden. Det får nemlig hjulet
til at rotere med høj fart, hvilket øger risikoen for, at genstande kan komme i hjulets eger.
•
Displayet må ikke tages af, mens der cykles. Hvis du gør det, afbrydes trædeassistancen med risiko for,
at du vælter med cyklen.
154
fortsat