dan
Oversættelse af den originale brugsanvisning
Fig. 1 – 3
1
R = Højreløb
2
Kontakt
3
L = Venstreløb
4
Modhold
Generelle sikkerhedsanvisninger
ADVARSEL
Læs alle sikkerhedshenvisninger og anvisninger. Hvis overholdelsen af
sikkerhedshenvisningerne og anvisningerne negligeres, kan det forårsage
elektriske stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
Opbevar alle sikkerhedshenvisninger og anvisninger til fremtiden.
Begrebet „el-apparat"; som bruges i sikkerhedshenvisningerne, relaterer til netdrevne
el-værktøjer (med ledning) og batteridrevne el-værktøjer (uden ledning).
1) Arbejdspladssikkerhed
a) Hold arbejdspladsen ren og sørg for god belysning. Uorden og manglende
lys på arbejdspladsen kan føre til ulykker.
b) Undlad at arbejde med el-apparatet i en eksplosiv atmosfære, hvor der er
brændbare væsker, gasser og støv. El-apparater frembringer gnister, som kan
antænde støv eller dampe.
c) Hold børn og andre personer borte, når el-apparatet bruges. Hvis du bliver
forstyrret, kan du miste kontrollen over apparatet.
2) Elektrisk sikkerhed
a) El-apparatets tilslutningsstik skal passe til stikkontakten. Stikket må ikke
ændres på nogen måde. Brug aldrig adapterstik sammen med el-apparater
med beskyttelsesjording. Ikke-ændrede stik og passende stikkontakter mindsker
risikoen for elektrisk stød.
b) Undgå kropskontakt med overflader med jordforbindelse, f.eks. rør, radia-
torer, komfurer og køleskabe. Der er øget risiko for elektrisk stød, hvis kroppen
er forbundet med jord.
c) Hold el-apparatet væk fra regn eller væde. Hvis der trænger vand ind i et
el-apparat, øger det risikoen for elektrisk stød.
d) Ledningen må ikke bruges til andet end det, den er beregnet til, hverken til
at bære el-apparatet, hænge det op eller for at trække stikket ud af stik-
kontakten. Hold ledningen væk fra stærk varme, olie, skarpe kanter eller
roterende apparatdele. Beskadigede eller sammensnoede ledninger øger
risikoen for elektrisk stød.
e) Hvis du arbejder med et el-apparat ude i det fri, må der kun bruges forlæn-
gerledninger, som er egnet til udendørs brug. Brugen af en forlængerledning,
som egner sig til udendørs brug, mindsker risikoen for elektrisk stød.
f) Hvis det er uundgåeligt at bruge el-apparatet i en fugtig omgivelse, skal du
bruge et fejlstrømsrelæ. Brugen af et fejlstrømsrelæ mindsker risikoen for
elektrisk stød.
3) Personsikkerhed
a) Vær altid opmærksom, hold øje med det, du laver, og gå fornuftigt til værks
med et el-apparat. Brug aldrig et el-apparat, hvis du er træt eller påvirket
af stimulerende stoffer, alkohol eller medikamenter. Et øjebliks uopmærk-
somhed under brugen af el-apparatet kan medføre alvorlige kvæstelser.
b) Bær personligt beskyttelsesudstyr og altid beskyttelsesbriller. Ved at bære
personligt beskyttelsesudstyr, f.eks. støvmaske, skridsikre sikkerhedssko, beskyt-
telseshjelm eller høreværn - alt efter el-apparatets type og brug - mindsker risikoen
for kvæstelser.
c) Undgå, at apparatet utilsigtet går i gang. Kontroller, at der er slukket for
el-apparatet, inden du tilslutter strømforsyningen og/eller batteriet, tager
det op eller bærer det. Hvis fingeren er ved kontakten, når du bærer det elektriske
apparat, eller hvis apparatet er tændt, når det tilsluttes til strømforsyningen, kan
det føre til ulykker.
d) Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgler, inden du tænder el-apparatet.
Et værktøj eller en nøgle, som befinder sig i en roterende apparatdel, kan føre
til kvæstelser.
e) Undgå en unormal kropsholdning. Sørg for at stå sikkert og for, at du altid
holder balancen. Så kan du bedre kontrollere el-apparatet i uventede situationer.
f) Bær egnet tøj. Bær aldrig løsthængende tøj eller smykker. Hold hår, tøj og
handsker væk fra bevægelige dele. Løsthængende tøj, smykker eller langt hår
kan blive indfanget af de dele, som bevæger sig.
g) Hvis der kan monteres støvudsugnings- og -opsamlingsanordninger, skal
du kontrollere, at disse er tilsluttet korrekt og bliver brugt rigtigt. Brugen af
en støvudsugning kan mindske farer pga. støv.
4) Brug og behandling af el-apparatet
a) El-apparatet må ikke overbelastes. Brug altid kun et el-apparat, som er
beregnet til arbejdsopgaven. Med det passende el-apparat arbejder du bedre
og sikrere inden for det angivne effektområde.
b) Brug aldrig et el-apparat, hvis kontakten er defekt. Et el-apparat, som ikke
længere lader sig tænde og slukke, er farligt og skal repareres.
c) Træk stikket ud af stikkontakten og/eller fjern batteriet, inden du foretager
indstillinger på apparatet, skifter tilbehørsdele eller lægger apparatet af vejen.
Denne forsigtighedsforholdsregel forhindrer, at el-apparatet starter ved en fejltagelse.
d) Når el-apparatet ikke er i brug, skal det opbevares uden for børns række-
vidde. Lad aldrig nogen bruge el-apparatet, som ikke er fortrolig med det
eller ikke har læst disse anvisninger. El-apparater er farlige, hvis de bliver
brugt af uerfarne personer.
e) Plej el-apparatet omhyggeligt. Kontroller, om bevægelige apparatdele
fungerer korrekt og ikke sidder fast, om dele er brækket af eller er så
beskadigede, at el-apparatets funktion er nedsat. Inden du bruger el-appa-
ratet, skal du lade beskadigede dele reparere af kvalificeret fagpersonale
eller af et autoriseret ROLLER kundeserviceværksted. Mange ulykker skyldes
dårligt vedligeholdt el-værktøj.
f) Hold skæreværktøj skarpt og rent. Omhyggeligt plejet skæreværktøj med
skarpe skærekanter sætter sig ikke så ofte fast og er nemmere at føre.
g) Brug altid kun el-apparater, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstem-
melse med disse anvisninger. Tag herved hensyn til arbejdsbetingelserne
og den opgave, som skal udføres. Det kan føre til farlige situationer, hvis
el-apparater bruges til andre formål end dem, de er beregnet til. Enhver egen-
mægtig ændring på det elektriske apparat er af sikkerhedsmæssige årsager
forbudt.
5) Service
a) Lad altid kun kvalificeret fagpersonale reparere dit el-apparat og altid kun
med originale reservedele. Herved sikres det, at apparatets sikkerhed bevares.
Specielle sikkerhedshenvisninger
ADVARSEL
● Anvend af sikkerhedsmæssige årsager altid det originale ROLLER elektroværktøj/
drev. Ved anvendelse af fremmede maskiner mv., opstår muligheden for ulykker
og for at hjælpeværktøjer beskadiges.
● Retur-drejemoment! Benyt ubetinget modholdet (Benyttes ikke, når der arbejdes
med expanderværktøj).
Forklaring på symbolerne
FARE
Fare med en høj risikograd, som ved manglende overholdelse
medfører døden eller alvorlige (irreversible) kvæstelser.
ADVARSEL
Fare med en middel risikograd, som ved manglende overhol-
delse kan medføre døden eller alvorlige (irreversible) kvæstelser.
FORSIGTIG
Fare med en lav risikograd, som ved manglende overholdelse
kan medføre moderate (reversible) kvæstelser.
BEMÆRK
Materiel skade, ingen sikkerhedshenvisning! Ingen fare for
kvæstelser.
Læs brugsanvisningen inden ibrugtagning
El-apparatet opfylder beskyttelsesklasse I
El-apparatet opfylder beskyttelsesklasse II
Miljøvenlig bortskaffelse
1. Tekniske data
Brug i overensstemmelse med formålet
ADVARSEL
ROLLER'S Rotaro må kun bruges i overensstemmelse med formålet til at oprette
T-afgange til en rørinstallation uden fittings.
Enhver anden brug stemmer ikke overens med formålet og er derfor forbudt.
1.1. Arbejdsområde
Udhalsning: Kobberrør, hårde, bløde, 10 – 22 mm, ⅜ – ⅞", s ≤ 1,5 mm
1.2. Omdrejninger
Elektronisk trinløs
1.3. Elektriske data
230 V, 50 – 60 Hz, 600 W, 2,7 A; eller 110 V, 50 – 60 Hz, 600 W, 5,4 A
1.4. Mål
Stålkasse
1.5. Vægt
ROLLER'S Rotaro Set 12-15-18-22
ROLLER'S Rotaro Set 12-14-16-18-22
ROLLER'S Rotaro Set in
Elektroværktøj
1.6. Radiostøjdæmpning
Emissionsværdi ved arbejdspladsen
1.7. Vibrationer
Anslået effektiv værdi af accelerationen
Den angivne emissionsværdi er målt iht. en normeret afprøvningsmetode, som
kan anvendes til sammenligning med andre apparater. Den angivne emissi-
onsværdi kan også anvendes til en indledende vurdering af den påvirkning,
som brugeren udsættes for.
FORSIGTIG
Emissionsværdien kan afvige fra angivne værdi, når apparatet benyttes – alt
efter den måde, hvorpå apparatet anvendes, og om det blot er tændt, men
kører uden belastning! Afhængigt af hvordan apparatet benyttes (den påvirkning,
som brugeren udsættes for) kan det være påkrævet at fastlægge sikkerheds-
foranstaltninger til beskyttelse af brugeren.
dan
0 – 550 min¹־
510 × 290 × 120 mm (20" × 11¾" × 4¾")
7,9 kg (17,4 lbs)
8,1 kg (17,9 lbs)
8,1 kg (17,9 lbs)
2,0 kg (4,5 Ibs)
86 dB(A)
2,5 m/s²