Télécharger Imprimer la page

Makita ER400MP Instructions D'emploi D'origine page 48

Masquer les pouces Voir aussi pour ER400MP:

Publicité

Les langues disponibles
  • FR

Les langues disponibles

  • FRANÇAIS, page 10
• Hvis der sætter sig græs eller grene fast mellem skæreværktøjet
og afskærmningen, skal du altid standse motoren og fjerne
tændrørshætten eller batteripakken inden rengøring. Ellers kan
utilsigtet klingerotation muligvis forårsage alvorlige personskader.
• Kontroller skæreudstyret regelmæssigt for revner eller skader
under anvendelsen. Inden eftersyn skal du slukke for motoren,
og vente indtil skæreudstyret er helt stoppet. Udskift straks
beskadiget skæreudstyr, selv hvis det kun er overfladiske revner.
Vibration
• Personer med dårligt blodomløb, der udsættes for kraftige
vibrationer, risikerer beskadigelse af blodkar eller nervesystemet.
Vibrationer kan medføre følgende symptomer i fingre, hænder
eller håndled: Leddet "sover" (følelsesløshed), prikken, smerte,
stikken, ændring af hudfarven eller af huden. Søg læge, hvis
nogle af disse symptomer opstår!
• For at reducere risikoen for "hvide fingre" skal du holde dine
hænder varme under anvendelsen og vedligeholde maskinen og
tilbehøret på ordentlig vis.
Transport
• Inden transport af udstyret skal du slukke for motoren og fjerne
tændrørshætten.
• Når udstyret transporteres, skal det holdes i skaftet og bæres i
vandret position. Sørg for at holde den varme lyddæmper væk fra
kroppen.
• Når udstyret transporteres i et køretøj, skal det fastspændes, så
det ikke ruller rundt. Ellers kan det medføre brændstoflækage og
beskadigelse af udstyret og anden bagage.
Vedligeholdelse
• Få din maskine serviceret af dit autoriserede servicecenter og
anvend altid kun originale reservedele. Forkert reparation og
dårlig vedligeholdelse kan forkorte maskinens levetid og forøge
risikoen for uheld.
• Inden der udføres vedligeholdelsesarbejde eller rengøring
af udstyret, skal du altid slukke for motoren og fjerne
tændrørshætten. Vent indtil motoren bliver kold.
• Udfør aldrig service på udstyret i nærheden af åben ild af hensyn
til brandfaren.
• Rengør altid udstyret for støv og snavs. Brug aldrig benzin,
benzen, fortynder, alkohol eller lignende til formålet.
Det kan medføre misfarvning, deformation eller revner i
plastikkomponenterne.
• Efter hver anvendelse skal alle skruer og møtrikker
efterspændes, med undtagelse af karburatorjusteringsskruerne.
• Forsøg ikke at foretage nogen former for vedligeholdelse
eller reparationer som ikke er beskrevet i dette hæfte eller i
brugsanvisningen til drivenheden. Bed et autoriseret Makita-
servicecenter om at udføre sådanne arbejder.
• Anvend kun originale reservedele og tilbehør fra Makita. Brug af
dele eller tilbehør, som er leveret af en tredje part, kan medføre
sammenbrud af udstyret, materielle skader og/eller alvorlig
tilskadekomst.
• Bed et autoriseret Makita-servicecenter om at efterse og
vedligeholde udstyret med regelmæssige mellemrum.
Opbevaring
• Foretag fuld rengøring og vedligeholdelse inden udstyret sættes
til opbevaring. Fjern tændrøret. Tøm motoren for brændstof, når
den er kølet af.
• Opbevar udstyret på et tørt og højtbeliggende eller aflåst sted
uden for børns rækkevidde.
• Læn ikke udstyret op ad noget andet som f.eks. en væg. Ellers
kan den pludselig falde ned og forårsage personskade.
Førstehjælp
Hav altid en førstehjælpskasse i nærheden. Erstat straks
de ting der benyttes fra førstehjælpskassen.
• Oplys følgende hvis du tilkalder hjælp:
- Stedet hvor ulykken er sket
- Hvad der er sket
- Antallet af tilskadekomne personer
- Hvad slags tilskadekomst
- Dit navn
Samling og justering
ADVARSEL:
• Inden samling eller justering af udstyret skal du slukke for
motoren og fjerne tændrørshætten. Ellers kan skæreudstyret eller
andre dele begynde at køre og resultere i alvorlig tilskadekomst.
• Læg altid udstyret ned ved samling eller justering. Samling eller
justering af udstyret i en oprejst position kan medføre alvorlig
tilskadekomst.
• Overhold advarslerne og forholdsreglerne i kapitlet
"Sikkerhedsforholdsregler" og brugsanvisningen til drivenheden.
Montering af afskærmningen (Fig. 5)
FORSIGTIG: Rør ikke ved snorkniven på afskærmningen.
Hvis du rører ved snorkniven med bare hænder, kan det medføre
tilskadekomst.
Afskærmningen skal installeres for at bevare længden af
nylontrimmersnoren og beskytte brugeren mod udkastede sten og
afskårne stykker. Installer afskærmningen i henhold til følgende trin.
1. Placer afskærmningen (A) så stiveren på skaftet passer ind i
rillen på afskærmningen.
2. Spænd to bolte (B).
Montering af tilbehøret på en drivenhed (Fig. 6)
Følg trinene nedenfor for at montere tilbehøret på en drivenhed.
1. Sørg for at låsehåndtaget (A) ikke er spændt.
2. Ret stiften (B) ind efter pilemærket (C).
3. Sæt skaftet ind i drivakslen på drivenheden indtil
udløsningsknappen (D) springer ud.
4. Stram låsehåndtaget (A) ordentligt til som vist.
For at afmontere tilbehøret skal du løsne låsehåndtaget, trykke på
låseknappen og trække skaftet ud.
BEMÆRK: Stram ikke låsehåndtaget (A) til, hvis tilbehørets skaft
ikke er indsat. Ellers kan låsehåndtaget muligvis forårsage, at
drivakslens indgang spændes for hårdt og beskadiges.
Montering af et nylontrimmerhoved (Fig. 7)
FORSIGTIG: Rør ikke ved snorkniven på afskærmningen.
Hvis du rører ved snorkniven med bare hænder, kan det medføre
tilskadekomst.
Monter et nylontrimmerhoved i henhold til følgende trin.
1. Sæt låsenøglen (A) ind gennem hullet i støtteskiven (B). Roter
dem ved at trykke på låsenøglen, indtil de er låst.
2. Skru et nylontrimmerhoved (C) på skaftet ved at dreje det med
uret (D). Sørg for at det ordentligt monteret.
3. Fjern låsenøglen (A).
For at fjerne nylontrimmerhovedet skal du dreje det mod uret (E).
Betjening
ADVARSEL:
• Hvis skæreudstyret bevæger sig i tomgang, skal du justere
motorens tomgangshastighed ned. Ellers kan du ikke stoppe
skæreudstyret ved at slippe gassen, og det kan forårsage alvorlig
personskade.
• Overhold advarslerne og forholdsreglerne i kapitlet
"Sikkerhedsforholdsregler" og brugsanvisningen til drivenheden.
Under anvendelsen skal du bruge spidsen af nylontrimmersnoren til
at skære med.
Fremføring af nylontrimmersnoren
Efterhånden som nylontrimmersnoren slides og forkortes under
arbejdet, er brugeren nødt til at fremføre den manuelt.
For at fremføre nylontrimmersnoren skal du banke
nylontrimmerhovedet ned i jorden, mens det roterer rundt
6.000 min
.
-1
Bemærk: Hvis nylontrimmersnoren ikke fremføres, skal den spoles
tilbage. Se kapitlet "Eftersyn og vedligeholdelse".
48

Publicité

loading