Dansk
TOSTERÖ betræk er vandtæt og beskytter dine
havemøbler mod regn, sne, sol, snavs, støv og
pollen, når de ikke er i brug. Det er nemt og
effektivt at beskytte dine havemøbler med et
vandtæt betræk, så de bliver ved med at se friske
og nye ud i længere tid, før det er nødvendigt at
vedligeholde dem.
BRUGSANVISNING
Bemærk: Betrækket kan ikke vendes. Den
skinnende side skal altid vende indad mod møblet.
Sørg for, at møblet er rent. Når du har sat
betrækket på møblet, skal du fastgøre
velcrostropperne omkring benene for at sikre,
at det bliver på plads, selvom det blæser. Tilpas
derefter den nederste kant, så møblet er ordentligt
tildækket forneden.
Uden for sæsonen skal du opbevare dine
havemøbler et køligt og tørt sted indenfor. Hvis de
skal stå udenfor, skal du dække dem til og sætte
dem under et tag og på et tørt gulv eller et tørt
underlag for at forhindre fugt og mug i at trænge
op i træet nedefra. Hvis du ikke kan sætte de
tildækkede møbler under et tag, skal du sørge for,
at vandet kan løbe af dem ved at sætte møblerne
skråt. Efter regn- eller snefald skal du fjerne vand
eller sne – især fra vandrette overflader. Sørg for
god luftcirkulation, så møblerne ikke bliver fugtige
og mugner.
PLEJEANVISNINGER
Hvis du vil fjerne snavs og støv fra betrækket,
skal du sprøjte koldt vand (30°) på det med en
haveslange eller tørre det af med en blød, fugtig
klud. Meget snavsede områder kan skrubbes med
en svamp og et mildt rengøringsmiddel og skylles
efter med koldt vand.
8