GB
DK
12. Placer strømkablerne et sted, hvor man ikke træder på eller snubler over dem, og hvor de ikke
udsættes for nogen form for belastning.
13. Forsøg ikke at oplade et frosset batteri. Lad batteriet få stuetemperatur, inden laderen
tilsluttes. Anbefalet driftsområde: En omgivelsestemperatur på 0 C (32 F) til 50 C (122 F).
14. Denne lader må ikke anvendes i eller på en båd eller et andet fartøj. Fjern batteriet fra båden
eller fartøjet, og oplad batteriet på et sted, hvor laderen er korrekt installeret.
15. Laderen må ikke udsættes for fugt eller barsk vejr.
PERSONLIGE FORHOLDSREGLER - RISIKO FOR EKSPLOSIONSFARLIGE GASSER
1. Det er farligt at arbejde i nærheden af et blysyrebatteri. Batteriet danner eksplosionsfarlige
gasser under brug. Derfor er det yderst vigtigt, at du følger disse anvisninger, hver gang du
anvender laderen.
2. For at mindske risikoen for, at batteriet eksploderer, skal du følge disse anvisninger, batteriprodu-
centens anvisninger og anvisningerne fra producenten af eventuelt udstyr, som du har til hensigt
at bruge i nærheden af batteriet. Vær opmærksom på advarselsmærkerne på dette udstyr.
3. Der bør være en person, som er inden for kaldevidde eller tæt nok på til at komme til undsæt-
ning, når du arbejder i nærheden af et blysyrebatteri.
4. Sørg for at have rigeligt med vand og sæbe i nærheden, i tilfælde af at du får batterisyre på
huden, på tøjet eller i øjnene.
5. Brug lukkede beskyttelsesbriller og fuld beskyttelsesdragt.
6. Undgå at røre ved øjnene, når du arbejder i nærheden af et batteri.
7. Vær ekstra opmærksom på at reducere risikoen for at tabe et metalværktøj på batteriet. Det
kan få batteriet eller andre elektriske komponenter til at slå gnister eller kortslutte og kan
forvolde en eksplosion.
8. Fjern personlige metalgenstande, såsom ringe, armbånd, halskæder og ure, når du arbejder
med et blysyrebatteri. Det kan medføre en kortslutningsstrøm, som er stærk nok til at svejse en
ring eller lignende til metal og medføre en alvorlig forbrænding.
9. Dette apparat må ikke benyttes af personer (herunder børn) med nedsatte fysiske, sensoriske
eller mentale evner eller med manglende viden, medmindre de er under opsyn eller er blevet
instrueret i at bruge produktet af en person, som er ansvarlig for deres sikkerhed.
10. Børn skal være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet.
FORBEREDELSER I FORBINDELSE MED OPLADNING
RISIKO FOR KONTAKT MED BATTERISYRE. BATTERISYRE ER EN MEGET ÆTSENDE SVOVLSYRE.
1. Sørg for, at der er god udluftning i området omkring batteriet, når det oplades. Gassen kan viftes
væk ved at bruge et stykke pap eller et andet materiale, som ikke er af metal, som en vifte.
2. Rens batteriklemmerne. Vær forsigtig, så du ikke får ætsende væske i øjnene.
3. Inspicer batteriet for at se, om huset er revnet eller knækket. Hvis batteriet er beskadiget, må
laderen ikke anvendes.
4. Hvis batteriet ikke er forseglet og vedligeholdelsesfrit, skal du fylde destilleret vand i hver celle,
indtil batterisyren når det niveau, som producenten har angivet. Dette hjælper med at tømme
cellerne for overskydende gas. Undgå at overfylde batteriet. Hvis batteriet ikke har celledæksler,
skal du nøje følge producentens anvisninger om genopladning.
5. Hvis det er nødvendigt at fjerne batteriet fra køretøjet for at oplade det, skal du altid fjerne
jordklemmen fra batteriet først. Sørg for, at der er slukket for alt udstyr i bilen for at sikre, at
der ikke opstår buedannelse.
6. Læs alle batteriproducentens specifikke forholdsregler, f.eks. om celledækslerne skal fjernes
eller ej under opladning, og oplysninger om den anbefalede ladehastighed.
7. Find ud af, hvilken spænding batteriet har, ved at kigge i bilproducentens manuel, og sørg for, at
den svarer til batteriladerens udgangseffekt.
23
161026
Vedpak 196_Version 1_18.07.14