4. Installation af ovnen
4.1 Installation
Du må gerne selv installere din ovn – vi anbefaler dog at tage din skorstensfejer med på råd. Det er vigtigt at
være opmærksom på, at alle lokale forordninger og regler, inklusive dem, der henviser til nationale og
europæiske standarder, skal overholdes ved installation af ovnen. Du kan også søge råd om installation hos
din forhandler. Husk, at det er dig, der har ansvaret for, at gældende regler overholdes.
SPESIELT FOR NORGE: Installasjon av nye ildsteder meldes til lokale bygningsmyndigheter. Huseier står
selv ansvarlig for at alle krav til sikkerhet er ivaretatt på en forskriftsmessig måte og er forpliktet til å få
installasjonen inspisert og sikkerheten bekreftet av en kvalifisert kontrollør. Lokalt feiervesen må informeres
dersom installasjonen medfører endret feiebehov.
Prøvningsattest
Prøvningsattesten er din sikkerhed for, at ovnen opfylder miljøkrav og lovbestemmelser i henhold til
Brændeovnsbekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. juni 2008, og som sidenhen er blevet skærpet. Når
skorstensfejeren godkender din installation, skal han samtidig underskrive attesten. Prøvningsattesten skal
opbevares af ejeren og følge ovnen i hele dens levetid.
Ovnen er testet for lufttæthed og opfylder kravene til en lufttæt ovn.
For at sikre en ren og effektiv forbrænding, har ovnen brug for en konstant, uforstyrret lufttilførsel. Dette er
ofte et problem i moderne, energieffektive huse som er meget lufttætte. Mængden af luft som er nødvendig
for forbrændingen er 25 m3/h. Denne ovn kan tilføres ekstra forbrændingsluft gennem et rør udefra som er
forbundet til lufttilførslen bagved ovnen.
Se eksempler på ekstern lufttilførsel nedenfor.
8