Anvendelse og pleje af batteridrevet elværktøj
▶ Oplad kun batterier i ladere, der er anbefalet af fabrikanten. Der er risiko for brand, hvis en lader, der
er beregnet til et bestemt batteri, anvendes til opladning af en anden batteritype.
▶ Brug kun de batterier, der er beregnet til elværktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for
personskader og er forbundet med brandfare.
▶ Ikke benyttede batterier må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer
eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem
batterikontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
▶ Hvis batteriet anvendes forkert, kan der løbe væske ud af batteriet. Undgå at komme i kontakt
med denne væske. Hvis det alligevel skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis væsken kommer
i øjnene. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger.
▶ Brug aldrig et beskadiget eller ændret batteri. Beskadigede eller ændrede batterier kan virke utilsigtet
og medføre brand, eksplosion eller risiko for tilskadekomst.
▶ Batterier må ikke udsættes for åben ild eller høje temperaturer. Ild eller temperaturer over 130 °C
(265 °F) kan medføre eksplosion.
▶ Følg alle anvisninger vedrørende opladning, og oplad aldrig batteriet eller det batteridrevne
værktøj uden for det temperaturområde, der er anført i betjeningsvejledningen. Forkert opladning
eller opladning uden for det tilladte temperaturområde kan ødelægge batteriet og øge risikoen for brand.
Service
▶ Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der altid benyttes originale
reservedele. Dermed sikres størst mulig elværktøjssikkerhed.
▶ Forsøg aldrig at reparere beskadigede batterier. Al vedligeholdelse af batterier skal foretages af
producenten eller af autoriserede forhandlere.
2.2
Yderligere sikkerhedsanvisninger
▶ Anvend kun produktet og tilbehøret i teknisk fejlfri stand.
▶ Foretag aldrig manipulationer eller ændringer på produkt eller tilbehør.
▶ Fare for personskader på grund af værktøj og/eller tilbehør, som falder på jorden. Kontrollér før arbejdets
begyndelse, at batteriet og det monterede tilbehør er sikkert fastgjort.
▶ Støv, der dannes ved slibning, skæring og boring, kan indeholde farlige kemikalier. Nogle eksempler er:
Bly eller maling på blybasis; Tegl, beton og andre murværksprodukter, natursten og andre silikatholdige
produkter; Bestemte træsorter som eg, bøg og kemisk behandlet træ; Asbest eller asbestholdige
materialer. Bestem eksponeringen for brugeren og omkringstående personer ved hjælp af fareklassen
for de materialer, der arbejdes på. Træf de nødvendige foranstaltninger for at holde eksponeringen på et
sikkert niveau, f.eks. ved at bruge et støvopsamlingssystem eller brug af et passende åndedrætsværn.
Generelle foranstaltninger til at reducere eksponeringen omfatter bl.a.:
▶ Arbejde i et godt ventileret område,
▶ Undgå længere tids kontakt med støv,
▶ Lede støv bort fra ansigt og krop,
▶ Bruge beskyttende beklædning og vaske eksponerede områder med vand og sæbe.
▶ Kig ikke direkte ind i belysningen (lysdiode), og lys ikke ind i ansigtet på andre personer.
▶ Hold altid ventilationsåbningerne fri. Fare for forbrændinger på grund af tildækkede ventilationsåbninger!
.
▶ Monter ikke en bæltekrog på dette produkt.
▶ Produktet bliver varmt under brugen, især den forreste del og mundstykket.
▶ Berør ikke den forreste del af produktet med bare hænder.
▶ Brug beskyttelsestøj, når du udskifter mundstykket.
▶ Læg ikke produktet oven på brændbare materialer.
2.3
Omhyggelig omgang med og brug af batterier
▶ Overhold følgende sikkerhedsforanstaltninger for sikker håndtering og brug af Li-ion-batterier.
I modsat fald kan det medføre hudirritation, alvorlige ætsningsskader, kemiske forbrændinger, brand
og/eller eksplosion.
▶ Anvend kun batterier i teknisk fejlfri stand.
▶ Batterier skal behandles forsigtigt for at undgå beskadigelser og udslip af meget sundhedsskadelige
væsker!
▶ Batterier må under ingen omstændigheder modificeres eller manipuleres!
▶ Batterierne må ikke adskilles, klemmes, opvarmes til over 80 °C eller brændes.
76
Dansk
2373117
*2373117*