DK
Montering af ELEPHANT El-hegn
Før du monterer dit hegn, er det vigtigt, at du
læser denne monteringsvejledning. Husk på,
at du kun udnytter dit el-hegn fuldt ud, hvis
det er monteret korrekt. Det er især vigtigt,
at jordforbindelsen er i orden, at forbindelsen
til hegnet er i orden, og at samlingerne er i
orden.
Jordforbindelse
For at dit el-hegn skal støde bedst muligt,
er det vigtigt at forbindelsen til jord er
perfekt. Et jordspyd er normalt 2 m langt og
fremstillet af 20-25 mm galvaniseret jernrør.
Det anbefales at jordspyddet er mindst
1,5 m i jorden. Forbindelsen fra el-hegnets
jordklemme til jordspyddet kan være et
stykke galvaniseret hegnstråd. Du kan også
anvende højspændingskabel. Anvend aldrig
almindelig elektrisk ledning. Forbindelsen
fastgøres til jordspydet med et rustfrit
spændebånd eller en rustfri/galvaniseret
stålbolt.
Læs også "Kontrol af hegnet".
Forbindelsen til hegnet
Hvis der er langt fra el-hegnet til selve
hegnet, er det en god ide at anvende
højspændingskabel til at forbinde hegns-
klemmen til selve hegnet.
Specielt ved vejunderføringer eller
langs bygninger bør du anvende
højspændingsisoleret hegnskabel. Anvend
aldrig almindelig elektrisk ledning.
Kontrol af hegnet
Når du er færdig med forbindelsen til hegnet,
skal du kontrollere om installationen er
i orden. Som vist på tegningen laver du
en god midlertidig kortslutning fra hegnet
ned til jorden ca. 100 m fra el-hegnet.
Tilslut el-hegnet og mærk efter om tråden
- der går fra jordklemmen på el-hegnet til
jordspyddet - støder. Hvis tråden støder,
er jordforbindelsen ikke god nok, og du
skal banke endnu et jordspyd ned. Fortsæt
med dette, indtil tråden fra jordklemmen
på el-hegnet til jordspydet ikke længere
støder. Husk at fjerne den midlertidige
jordforbindelse, når du er færdig.
8
700034030_M1-Compact+M8-Compact_A5.indd 8
Test selv dit el-hegn
Afmonter jordforbindelsen og tråden til
hegnet fra terminalerne.
Hold en skruetrækker på den ene terminal i
en afstand af 2-4 mm fra den anden terminal.
Hvis el-hegnet fungerer normalt, vil der
springe en gnist mellem de to terminaler.
Hvis du er i tvivl, om du har en god
indhegning, så gå en tur langs hegnet med
en gammel transistorradio. Når du passerer
en dårlig isolator, afledning til jord eller andre
dårlige forhold, vil der opstår radiostøj. Jo
tættere du kommer på stedet, jo mere støjer
radioen.
Fejlmuligheder
Dårlig jordforbindelse
Se under kontrol af hegnet, hvordan du laver
en perfekt jordforbindelse.
Dårlige trådsamlinger
Dårlige isolatorer, især på pæle af jern.
Gnistoverslag på en hegnspæl høres ofte
tydeligt.
Hvis forbindelsen til jord, tråd samlinger
og isolatorer er i orden, kan man gå udfra,
hegnet støder ens over hele indhegningen.
Garanti
Hvis dit el-hegn ikke er i orden, skal du
afmontere det og indlevere det der, hvor du
har købt det. Husk at medbringe kvitteringen.
El-hegn der er under 3 år repareres uden
beregning under forudsætning af, at skaden
ikke hidrører fra ukyndigt indgreb eller at
apparatet har været tilsluttet en forkert
spænding. Garantien dækker ikke misbrug,
vanrøgt eller lynskade. Der ydes ikke garanti
eller erstatning for afledte skader.
Læs også på www.elephant.as
29-07-14 14:58