Betjeningsforskrift
Information
Venligst bemærk at de billeder og illustrationer der henvises
til i teksten kan findes på side 49.
Advarsel
·
Hvis forskrifterne ikke overholdes, og der ikke anvendes
originale reservedele, kan det resultere i person- og
tingskade.
·
Beskyt kompressoren mod regn, fugtighed, frost og støv.
·
Tilslut kun kompressoren til installationer med den
nominelle spænding, som fremgår af motorskiltet.
·
Sikkerhedsventilen på beholderen må på ingen måde
blokeres eller forhindres i dens normale funktion.
·
Tilslut kun trykluftudstyr, der er beregnet til det anførte max.
arbejdstryk.
·
Kompressoren må ikke arbejde i omgivende
lufttemperaturer højere end 35°C eller lavere end 0°C.
·
Rør ikke kompressorens motor under drift, da der er risiko
for forbrænding pga. høje temperaturer.
·
Undgå at sende luftstrøm direkte mod en persons hoved og
krop.
·
Under sprøjtning med brandbare væsker kan der opstå
eksplosionsfare, især i lukkede rum.
·
Ved anvendelse og opbevaring skal kompressoren være
utilgængelig for børn.
Garanti
Såfremt betjeningsforskrifterne overholdes, ydes der 2 års
DK
garanti for alle materiale- og fabrikationsfejl.
Dog ydes der 5 års garanti for beholdergennemtæring.
Garantien omfatter ikke skader, som skyldes vold, misbrug,
fejlagtige reparationer, anvendelse af forkert olie eller uoriginale
reservedele.
Transportomkostninger er ikke omfattet af garantien.
For Skandinavien gælder iøvrigt NL 92 Salgs- og
Leveringsbetingelser.
JUN-AIR International A/S forbeholder sig retten til ændringer i
tekniske specifikationer/konstruktion.
Således betjenes JUN-AIR kompressoren
Deres JUN-AIR kompressor er meget let at betjene, og hvis
følgende anvisninger overholdes, vil De få mange års glæde af
kompressoren.
1. Tag et visuelt check af kompressoren for transportskader.
Kontakt straks Deres leverandør, hvis der er skade.
2. Af hensyn til kompressorens funktion skal den altid placeres
lodret, og den må ikke stå på et hældende eller skråt plan.
3. Placér kompressoren i et støvfrit, tørt og køligt, men dog
frostfrit rum. Den må ikke placeres i et lukket kabinet,
medmindre der er rigelige ventilations-åbninger (fig. 1). Sørg
for, at kompressoren står solidt placeret på gulvet.
4. Afmonter beskyttelseshætte på indsugningen og påmonter
det tilhørende filter (fig. 2).
5. Tilslut trykluftudstyret.
20
Advarsel!
Kompressorens olie kan være aggressiv over for
visse pakningsmaterialer (eks. NBR), som benyttes i
trykluftudstyr.
Teflon, Viton etc. anbefales. Filterglas af polycarbonat
må ikke anvendes. Kontakt Deres lokale JUN-AIR
forhandler, hvis De er i tvivl.
6. Sæt stikket i en alm. stikkontakt og sørg for, at sikringen er
tilstrækkelig stor. For ampereforbrug, se Teknisk data.
7. Start kompressoren på 0/1 knappen på pressostaten (fig.
3). Kompressoren stopper automatisk ved det tryk, som
pressostaten er indstillet til. Starter motoren ikke, kan det
skyldes, at der er tryk i tanken, og motoren vil så starte
automatisk, når trykket når ned på ca. 6 bar.
8. Anlægget bør altid håndteres i oprejst position, da olie
ellers kan løbe ud af indsugningsfiltret. Det tilrådes, at
beskyttelseshætten altid monteres på indsugningen i
forbindelse med forsendelse. Under håndtering kan der
forekomme mekanisk støj fra kompressoren, hvilket ikke har
nogen funktionel betydning.
Advarsel!
Transporthætten til oliesmurte anlæg må ikke
monteres, hvis der er tryk på beholderen, da dette kan
medføre tryk i motorhuset.
9. Indstilling af arbejdstryk (fig. 4):
A: Stoptrykindstilling
B: Differenstrykindstilling
Kompressorens starttryk (normalt 6 bar) indstilles ved hjælp
af differenstrykindstillingen B. Drejning med uret = lavere
starttryk.
Kompressorens stoptryk indstilles ved hjælp af
stoptrykindstillingen A, idet: starttryk + differenstryk =
stoptryk. Begge skruer justeres ens. Drejning med uret =
højere stoptryk.
Fra fabrikken er kompressoren indstillet til drift mellem 6 og
8 bar.
10. Indstilling af CONDOR 4/16 pressostat (fig. 4a)
Kompressorens stoptryk (normalt 16 bar) indstilles ved
hjælp af stoptrykindstillingen (starttryk + differenstryk =
stoptryk). Drejning med uret = højere stoptryk.
Kompressorens starttryk (normalt 14 bar) indstilles ved
hjælp af differenstrykindstillingen. Drejning med uret =
lavere starttryk.
Fra fabrikken er kompressoren indstillet til drift mellem 14
og 16 bar.
Tekniske data
Kompressoren må under drift højest belastes 50% af driftstiden,
og drifts-perioden må max. være 15 min. ved 8 bar i hver
cyklus, hvilket kræver en pause på min. 15 min. før næste start.
Skemaer med tekniske data og kurver findes på side 23.
Betjeningsforskrift