4. Sikkerhed
4.1 Generelt
Forholdsregler til forebyggelse
af ulykker skal følges under
arbejdet med maskinen.
Hele betjeningsvejledningen
skal læses grundigt igennem før
den første ibrugtagning.
Opbevar
betjeningsvejledningen til senere brug.
Sikkerhedsforanstaltningerne tjener til din
egen sikkerhed, opstillingen er dog ikke
udtømmende. Brug kun maskinen på
fornuftig og ansvarlig vis, og husk på, at
brugeren er ansvarlig for skader på
personer eller disses ejendom.
Bliv fortrolig med betjeningselementerne
og brugen af maskinen.
Maskinen må kun anvendes af personer,
som har læst betjeningsvejledningen, og
som derfor ved, hvorledes maskinen skal
betjenes. Hver bruger bør sikre sig faglig
korrekt og praktisk instruktion om
maskinens brug før ibrugtagningen.
Brugeren skal instrueres af sælgeren eller
en anden fagmand om, hvordan maskinen
anvendes sikkert.
Brugeren skal under instruktionen gøres
særligt opmærksom på, at omhu og
koncentration er vigtigt under brug af
maskinen.
Livsfare på grund af kvælning!
Børn, der leger med
emballagematerialet, risikerer at
blive kvalt i det.
Emballagemateriale SKAL holdes
væk fra børn.
0478 670 9902 H - DA
Giv eller udlån kun maskinen samt
påbygningsmaskinerne til personer, der er
instruerede heri, eller som er fortrolige
med betjeningen af den.
Betjeningsvejledningen er en del af
maskinen og skal altid følge med.
Maskinen må kun anvendes af personer,
der er udhvilede, i god fysisk og psykisk
stand. Er du ikke helt rask, bør du spørge
din læge, om du må arbejde med
maskinen. Undlad at arbejde med
maskinen efter indtagelse af alkohol,
narkotika eller medicin, der nedsætter
reaktionsevnen.
Maskinen må aldrig anvendes af børn,
personer med fysiske, sensoriske eller
mentale handicap eller utilstrækkelig
erfaring og viden eller personer, der ikke er
fortrolige med vejledningen.
Giv aldrig børn eller unge under 16 år lov
til at benytte maskinen. Aldersgrænsen for
brugere kan variere fra land til land.
Tilsigtet anvendelse:
Maskinen er kun bestemt til
vertikalskæring. Den må ikke anvendes til
andre formål, da det kan være farligt eller
medføre skader på maskinen.
Maskinen er konstrueret til privat brug.
OBS – risiko for ulykker!
På grund af risiko for personskader må
maskinen ikke anvendes til følgende
arbejdsopgaver (liste ikke komplet):
– Trimning af buske, hække eller
lignende,
– skæring af slyngplanter,
– plænepleje på tage og altankasser,
– granulering og findeling af grene og
hækkeklip,
– rensning af fortove (sugning, blæsning),
– udjævning af jordbunker som f. eks.
muldvarpeskud.
– transport af vertikalskæringsaffald,
undtagen i den dertil indrettede
opsamlingskurv (tilbehør – medfølger
ikke ved levering).
Af hensyn til sikkerheden bortfalder denne
garanti ved enhver ændring på maskinen,
undtagen ved en faglig korrekt montering
af tilbehør, som er godkendt af VIKING.
Informationer om godkendt tilbehør findes
hos VIKING forhandleren.
Det er forbudt at ændre på maskinen,
hvilket medfører en forøgelse af effekten
eller el-motorens omdrejningstal.
Der må ikke transporteres ting, dyr eller
personer med maskinen.
Vær specielt forsigtigt ved anvendelse i
offentlige anlæg, parkanlæg, på
sportspladser, ved veje samt i land- og
skovbrug.
OBS! Vibrationer udgør en
sundhedsfare! For stor
belastning pga. vibrationer kan
medføre kredsløbs- eller
nerveskader, især hos mennesker med
kredsløbsproblemer. Opsøg straks læge,
hvis der opstår symptomer, som kan være
udløst af vibrationsbelastninger.
Sådanne symptomer, der primært opstår i
fingrene, hænderne eller i håndleddene, er
f.eks. (ikke komplet opstilling):
– Følelsesløshed
– Smerter
– Muskelsvaghed
– Misfarvninger af huden
– Ubehagelig kriblen
181