SAVNING MED STIKSAV
Stiksaven placeres på maskinpladen på en sådan måde, at savklingen kører i midten af saveåbningen (billede 23.1). Monter derefter stiksaven
som afbildet med fire sideanslag og fire kløer (billede 23.2). Luk og lås nu maskinpladen som beskrevet i billede 17. Slut aktiveringsklemmen
til stiksavens afbryder, og sæt maskinens stik i sikkerhedsafbryderen. Beskyttelseskappen skal anvendes ved savning med stiksav (billede 23.3).
ANVENDELSE SOM ARBEJDSBÆNK
MASTER cut 1500 er forsynet med 4 plastspændekløer. Disse anvendes til fleksibelt og sikkert af fastgøre og fastspænde emner (billeder 24).
INDSTILLING AF MASKINPLADEN
Højden på maskinpladen i arbejdspladen er fra fabrikken indstillet på en sådan måde, at emnet kan glide hen over arbejds- og maskinpladen.
Maskinpladen kan efter behov indstilles i højden. Løsn de seks kontramøtrikker. Derefter justeres maskinpladen med de seks indstillingsskruer
i højden, så den flugter med arbejdspladen, hvorefter kontramøtrikkerne spændes igen. Før du påbegynder arbejdet, skal du altid kontrollere,
om de seks kontramøtrikker er spændt til. Før du påbegynder arbejdet skal du også altid kontrollere, at skruer og kontramøtrikker
på de to holdere til låsning af maskinpladen er spændt til (billede 25).
SPECIALTILBEHØR TIL MASTER cut 1500
TO EKSTRA SPALTEKNIVE, ART.NR. 6930000 OG 6904000
TIL ANVENDELSE AF RUNDSAVE UDEN SPALTEKNIV
OBS: Det her beskrevne specialtilbehør må kun anvendes sammen med MASTER cut 1500.
BEMÆRK: Funktionen og betjeningen af dette specialtilbehør beskrives i det følgende og er illustreret fra side 24.
HENSIGTSMÆSSIG BRUG
De to ekstra spalteknive muliggør anvendelse af rundsave uden spaltekniv.
Spaltekniven 6903000 er beregnet til anvendelse af rundsave med rundsavklinger med en maks. diameter på 160 mm
og en skærebredde på mindst 2,4 mm og op til maks. 2,8 mm.
Spaltekniven 6904000 er beregnet til anvendelse af rundsave med rundsavklinger med en maks. diameter på 200 mm,
en skærebredde på mindst 2,4 mm og op til maks. 2,8 mm og en maks. skæredybde på 66 mm.
OBS: Ved anvendelse af specialtilbehøret skal bestemmelserne i de generelle sikkerhedsanvisninger, sikkerhedsdatabladene til rundsave
og den originale betjeningsvejledning til rundsave uden spaltekniv overholdes!
SPALTEKNIV ART.NR. 6903000 OG 6904000
Artiklen spaltekniv 6903000 indeholder komponenterne: 1x spaltekniv (til maks. rundsavklingediameter på 160 mm),
1x spalteknivsholder (lang udgave), 1x indstillingslære (billede A).
Artiklen spaltekniv 6904000 indeholder komponenterne: 1x spaltekniv (til maks. rundsavklingediameter på 200 mm),
1x spalteknivsholder (kort udgave), 1x indstillingslære (billede B).
OBS: I det følgende beskrives kun monteringen og funktionen af spaltekniven art.nr. 6903000 til rundsave med en maks. rundsavklingediameter
på 160 mm.
Montering og funktion af spaltekniven art.nr. 6904000 til rundsave med en maks. rundsavklingediameter på 200 mm er identisk hermed.
Denne spaltekniv gør det dog muligt at bearbejde emner med en maks. højde på 60 mm.
MONTERING AF SPALTEKNIV
Åbn maskinpladen som beskrevet i billede 16 (billede C.1). Monter holdebolten med monteringsdelene. Denne forbindelse monteres kun løst
(billede C.2). Luk maskinpladen (billede C.3). Stik spaltekniven ca. 2 cm ind i noten på holdebolten ovenfra. Sørg for, at spaltekniven som afbildet
er drejet i pilens retning indtil anslag mod maskinpladen (= vertikal justering). Spænd unbrakoskruen (billeder C.4, C.5). Åbn maskinpladen igen
(billede C.6).
MONTERING AF RUNDSAVEN
Træk rundsavens beskyttelseskappe tilbage, og sæt maskinen midt på spaltekniven. Frigør rundsavens skæredybdelåsesystem,
og kør skæredybden helt ud. Spænd skæredybdelåsesystemet.
OBS: Kontrollér afstanden fra den forreste tand på rundsavsklingen til spalteknivens forreste kant. Denne afstand skal være mindre end 20 mm.
Juster forsiden på rundsaven sammen med 0-markeringen på rundsavens grundplade og de to markeringshjælpelinjer på maskinpladen. På bagsiden
af rundsaven centrerer du rundsavklingen sammen med spaltekniven (billede D.1). Bemærk: Den bedste måde at kontrollere, om alt er korrekt
justeret, er ved at se bag spaltekniven i retning af rundsavklingen, da rundsavklingens godstykkelse er større end spalteknivens. Efter justering af
rundsaven skal du først montere de to sideanslag på en sådan måde, at disse er i fuld kontakt med hele fladen på maskinens grundplade.
Efterfølgende monterer du de to spændekløer (billede D.2).
OBS: Kontrollér endnu engang, om rundsavklingen er centreret i forhold til spaltekniven, og juster om nødvendigt rundsaven på ny.
Fastgør nu den ene side af grundpladen. Monter først vinkelholderen med to sideanslag. Sørg for fuld kontakt med grundpladens flade.
Efterfølgende monteres analogt hermed en vinkelholder med to sideanslag på den overfor liggende side. Nu monterer du de to spændekløer (billede
D.3). De to spændekløer monteres så vidt muligt i retning af grundpladens lange side. Bemærk: Du finder yderligere fastgørelsesmuligheder ved
varierende grundplader på siderne 13 – 15.
m
92