_______________________________________________________________________________________________________________________________
Bemærk: hvis du overfyrer brændeovnen og afbrænder mere end ca. 2,5 kg træ i timen, er der risiko for, at lakken
på ovnen misfarves og senere falder af. Ovnen kan senere efterlakeres, men det er ikke omfattet af producentens
garanti. Ligeledes er andre skader på ovnen der skyldes overfyring ikke dækket af garantien.
3.8 Ventilation/frisklufttilførsel
For at brændeovnen virker optimalt, skal der tilføres luft til forbrændingen. Derfor skal der kunne komme
tilstrækkeligt med luft ind i rummet, hvor brændeovnen står. Tætte huse, kraftige emhætter og ventilationsanlæg
kan skabe undertryk omkring brændeovnen, hvilket giver røggener og dårlig forbrænding. I disse tilfælde vil det
være nødvendigt at åbne et vindue for at tilføre luft til forbrændingen og udligne undertrykket. Alternativt kan du
anbringe en luftrist i det rum, hvor brændeovnen står. Den luftmængde, der bruges til forbrændingen, er ca. 25
3
m
/h.
4.0 Skorstenen
Data til beregning af skorsten:
Røgtemperatur målt ved [20C]
Skorstenstræk ved prøvningeffekt
[mbar]/[Pa]
Røggasmasseflow [g/s]
Den optimale forbrænding opnåes ved et konstant skorstenstræk på 0,10 til 0,14 mbar målt i røgrøret over ovnen.
Der er mange faktorer, der påvirker skorstenstrækket, blandt andet temperaturen udenfor, vindstyrke og
omkringliggende bygninger. Kan der ikke etableres et tilstrækkeligt naturligt skorstenstræk, kan du montere en
røgsuger på skorstenen. Er skorstenstrækket for højt, kan der monteres et spjæld til regulering af
skorstenstrækket. Kontakt den lokale skorstensfejer for nærmere rådgivning herom.
Skorstenen skal være så høj, at trækforholdene er i orden – over 12 pascal. Hvis det anbefalede skorstenstræk
ikke opnås, kan der opstå problemer med røg ud af lågen ved fyring.
4.1 Dårligt træk i skorstenen
Hvis skorstenen er for lav, utæt eller mangelfuldt isoleret, kan der opstå problemer med skorstenstrækket (lad
skorstensfejeren vurdere det). Trækket skal være ca. 0,10 – 0,14 mbar for at give en tilfredsstillende forbrænding
og forhindre røgudslip.
Hvis skorstensfejeren vurderer, at trækket er i orden, og du stadig har problemer med optændingen, kan du prøve
at forlænge optændingsfasen/bruge flere tynde optændingspinde, så skorstenen varmes godt igennem. Skorstenen
trækker først optimalt, når den er varm. Optændingsfasen kan forlænges ved at bruge masser af optændingspinde
samt 1-2 optændingsblokke. Når der er dannet glødelag, fyldes 2-3 stykker tørt, kløvet brænde på.
5.0 Vedligeholdelse af brændeovnen
Pakninger
Med tiden bliver pakningerne slidte og bør derfor efterses. Er de utætte, bør de skiftes.
Glas
Vådt træ kan give sodpletter på ruden. De fjernes dog let med en fugtig klud, som du dypper i kold aske fra ovnen
og gnider på det tilsodede glas. Der findes også rengøringsmidler, der er specielt egnet til at fjerne sod fra ruden, fx
Aduro Easy Clean svampen.
Brændkammeret
De gule plader i brændkammeret slides naturligt og bør udskiftes, når der kommer revner på mere end en halv
centimeter. Pladernes holdbarhed afhænger af, hvor meget og hvor kraftigt ovnen bliver brugt. Du kan selv udskifte
pladerne, som fås i færdige sæt. Se info på www.aduroshop.com. Du kan også købe hele plader, så du selv kan
kopiere de slidte plader.
Aske
Tøm askeskuffen inden den bliver helt fyldt. Lad altid et askelag blive i bunden af ovnen, da det isolerer
brændkammeret og gør det nemmere at tænde op.
Træ
273
0,12/12
5,5
- 6 -