Télécharger Imprimer la page

SKYLOTEC KURT Instructions D'utilisation page 11

Publicité

Les langues disponibles
  • FR

Les langues disponibles

  • FRANÇAIS, page 6
Brugsvejledning EN 12277 A (bjergsport-helkropssele)
DK
Sikkerhedshenvisninger
Disse retningslinjer og brugsinstruktioner skal gennemlæses grundigt og respekteres af brugeren. Tilsidesættelse af
vejledningen eller forkert anvendelse kan forårsage alvorlige kvæstelser eller i værste fald dødsfald. Dette produkt er
specielt udviklet til bjergbestigning og klatring. Efterfølgende informationer er vigtige med henblik på den hensigts-
mæssige og praktiske anvendelse, men kan aldrig erstatte erfaringen, personligt ansvar og viden. En hver der bruger,
SKYLOTEC materiale af en hvilken som helst type, er inden brug personligt ansvarlig for viden og sikkerhedsforanstalt-
ninger samt af tilegnelse af den rigtige anvendelse ifølge aktuel teknisk viden. Brugeren skal sikre, at han til en hver tid
er informeret om eventuelt nødvendige redningsaktioner og at han kan gennemføre disse som påkrævet. I modsat fald
må selen udelukkende anvendes under opsyn af en ansvarlig, øvet eller på anden måde kompetent person. Producent
og specialbutikker påtager sig intet ansvar i tilfælde af misligholdelse og/eller usagkyndig anvendelse. VIGTIGT: Korrekt
anvendelse af selen beskrives i det følgende. Selen må udelukkende anvendes til de viste og som korrekt definerede
teknikker. For spørgsmål om korrekt anvendelse bedes De henvende Dem direkte til SKYLOTEC. Der er mange kendte
og ukendte fejlanvendelser, som ikke alle kan afbildes her.
Anvendelse
Før hver ibrugtagning skal det kontrolleres, at klatreselen er i hel stand og ikke er beskadiget. Ved blot den mindste
tvivl med hensyn til klatreselens sikkerhed, skal den omgående kasseres og udskiftes.. Den enkelte person bør have
sin egen sele, således at denne er fuldt fortrolig med den fulde anvendelse. Selen bør desuden checkes af en relevant
specialist en gang årligt. Resultatet af efterprøvningen skal dokumenteres skriftligt og indordnes tilsvarende. Selens
pasform indstilles således, at bevægelsesfriheden ikke indskrænkes. Mellem kroppen/tøjet og selen skal der være
plads til to fingre. Bliv fortrolig med spændetyperne og med længde-/størrelsesindstillingen. Selen må aldrig flette sig
ud af spænderne. Skulle dette alligevel ske, må selen ikke benyttes men skal sendes til producenten. Kontrollér at alle
spænder og indstillingsmuligheder fungerer korrekt inden og i forbindelse med hver anvendelse. Inden første ibrugta-
gning skal selens størrelsesindstilling/pasform kontrolleres ved en hængetest på et sikkert sted. Størrelsesområdet
kan grundet de meget forskellige kropsformer ikke defineres entydigt. Hængetesten er beregnet som en støtte til
brugeren med henblik på at finde den korrekte pasform. Anvendelse sammen med andre komponenter må udelukkende
ske med CE-mærkede bestanddele af personligt sikkerhedsudstyr (PSU) som beskyttelse mod fald fra højde. Selen
må udelukkende anvendes med energi absorberende systemer. Check systemet inden anvendelse med hensyn til alle
komponenters forenelighed.
Selen må ikke udsættes for skadelige påvirkninger, ætsende, aggressive stoffer (som syrer, lud, loddevand, olier) eller
ekstreme temperaturer og skarpe kanter. Under anvendelse skal stød, gnidning mod ru materialer og på skarpe kanter
undgås. Omhu ved transport og anvendelse forlænger udstyrets levetid. Temperaturen ved kontinuerlig anvendelse af
produktet i tørt klima ligger på –35° til +55° C. Der skal udvises særlig forsigtighed ved vådt udstyr og minustempera-
turer. Fugt og isdannelse kan påvirke seler og toves holdbarhed og styrke negativt..
Fastbinding (indbinding)
Ved fastbinding må der udelukkende anvendes den dertil beregnede fastgøringsring (EN 12277 A). Fastgør Dem
direkte til klatreselen med et ottetalsknob (se afbildning). Indbinding med to modsat drejende karabiner er kun tilladt
ved gletscherbestigning og toprope klatring. VIGTIGT: Fastgør Dem aldrig til andre fastgøringspunkter end de punkter,
der er afmærket i brugervejledningen. Anvendelse af alle andre fastgøringsmuligheder (f.eks. materialebærestropper)
er ikke tilladt og kan få dødelig udgang! Ved anvendelse af andre fastgøringssystemer (f.eks. fastgøringsmidler eller
bjergbestigningskit) skal disse fastgøres med en egnet tilslutningsteknik til fastgøringsringen, f.eks. dobbelt halvstik
eller karabiner ifølge EN 12275. Principielt gælder: Forskellige alpine aktiviteter kræver forskellige fastgøringsmetoder.
Disse skal hver især vælges i overensstemmelse med den aktuelle tekniske viden.
Rengøring
Tilsmudsede produkter rengøres med lunkent vand (evt. med tilsætning af neutral sæbe). Skylles grundigt med rent
vand. Tørres langsomt ved stuetemperatur – aldrig i tørretumbler eller på varmelegemer.
Transport
Til transport anvendes en udstyrspose eller en speciel opbevarings- eller transportbeholder. På denne måde beskyttes
produktet mod direkte sol, kemikalier, snavs og mekanisk beskadigelse.
Opbevaring
Uden for transportbeholder opbevares produktet køligt, tørt og beskyttet mod dagslys, uden mekanisk tryk, sammen-
klemning eller trækbelastning. VIGTIGT! Undgå kontakt med kemikalier (olier, batterisyre ...)!
Levetid
Produktets levetid afhænger i høj grad af anvendelsesmåde og hyppighed samt af ydre påvirkninger. Produkter
fremstillet af kemifibre undergår også en ældning, når de ikke bruges, som især er afhængig af UV-strålingens styrke og
de klimatiske miljøpåvirkninger. Ved hyppig brug skal det på baggrund af slid vurderes, hvornår der skal udskiftes, ved
periodisk brug skal produktet udskiftes efter 6 - 8 år.. Selv ved optimale opbevaringsbetingelser og uden ibrugtagning
skal produktet udskiftes efter 10 åri.
VIGTIGT: Ved ekstrem belastning kan produktets levetid indskrænkes til en enkelt indsats (f.eks. efter en voldsom faldbe-
lastning, faldfaktor >1). Før og efter hver anvendelse bør der udføres en grundig visuel kontrol af udstyret!
Produktet skal principielt udskiftes omgående:
• efter et hårdt fald (ekstrem mekanisk belastning)
• ved beskadigelse af spænder, seler eller tråddannelser (deformationer, lodden sele, trådbrud usw.)
• ved stærk termisk belastning, kontakt- eller friktionsvarme (synlige sammensmeltninger eller smeltespor)
• ved uoprettelige, grove tilsmudsninger (f.eks. kontakt med kemikalier, bitumen, olier ...)
En hver form for markeringer (f.eks. med lakstifter) på selens bærende dele skal betragtes som kemisk forurening og
betyder udskiftning. Hvis selen skal udskiftes, ødelægges og bortskaffes produktet for at undgå yderligere, risikabel
anvendelse.
Ændringer, reparationer
Alle ændringer, udbedringer eller reparationer må ikke foretages af brugeren men udelukkende af SKYLOTEC.
Mærkning
(I) Producentlogo, (II) Produktbetegnelse (Type), (III) Varenummer, (IV) Serienummer, (V) Produktionsår, (VI) Standard(er)
og år, (VII) maks. belastning, (VIII) Henvisningssymbol „Overhold brugsvejledning"; Producentens brugsvejledning, der
fulgte med produktet, skal ubetinget overholdes!, (IX) Henvisningssymbol „Kontrol". Udstyret skal kontrolleres ifølge
brugsvejledningens forskrifter! (X) Overensstemmelsesmærke, (XI) Anslagspunkt på produktet
Ret til tekniske ændringer forbeholdes

Publicité

loading

Ce manuel est également adapté pour:

G-0913-aG-0913-kG-0912-aG-0912-k